23948sdkhjf

Prisfald er langt væk i supermarkederne

Inflationsbølgen fra 2022 har sat sig så grundigt i danskerne, at det stadig trækker tydelige spor i indkøbsmønstrene. 

Og dertil kommer fortsatte internationale råvareprisstigninger på visse fødevarer, der har holdt priserne på produkter som chokolade, kaffe, oksekød og mejerivarer oppe.

I løbet af de seneste fire år er fødevarepriserne steget med 27 procent.

For tiden lægger de store dagligvareaktører ekstra pres på deres leverandører ved offentligt at appellere til dem om at sænke deres priser. 

Det hjælper tilsyneladende ikke. Ifølge Avisen Danmark  viser helt nye tal fra Danmarks Statistik, at 27 procent af fødevare-detailisterne forventer at hæve deres priser i de kommende tre måneder.

Ingen har forventninger om at sænke dem.

Brian Friis Helmer, privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, kommenterer de nye tal sådan her:

- Selvom det ikke kan måle sig med tiden med høj inflation, hvor op imod 80 procent forventede at hæve priserne, så kan det være et forvarsel om endnu højere priser i supermarkedet. Faktisk har danskerne allerede set fødevarepriserne stige ude i butikkerne med omkring fire procent det seneste år, selvom prisstigningerne på fødevarer dog generelt er bremset op på det allerseneste, skriver han ifølge avisen.

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078