23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kapitalfond skifter direktør i dansk webshop

Mathias Faaborg er fortid i Luxplus, der for fire år siden blev købt af kapitalfonden Catacap

Fire år efter kapitalfonds køb af danske Luxplus er webshoppens adm. direktør – Mathias Faaborg – blevet afskediget.

Nu overtager Björn Vöhl posten. Han kommer fra en ledende stilling i den europæiske skønhedsgigant Douglas. Det skriver Børsen

Den danske webshop, som sælger skønhedsprodukter gennem et abonnementsunivers, ejes af kapitalfonden Catacap.

- Vi har fået mulighed for at hente Björn Vöhl, og det synes vi, er super spændende for selskabet og også det rigtige for den retning, Luxplus skal i de kommende år, siger bestyrelsesformand i Luxplus Jens Christian Buhl.

Björn Vöhl tiltræder 1. juni. Han skal styrke ekspansionen uden for Norden, hvor Luxplus allerede er begyndt at røre på sig i Nederlandene, Belgien og Storbritannien.

Luxplus blev stiftet i 2013 af Martin Ersted Schultz og Peter Sønderby-Wagner, der stadig er medejer.

Kapitalfonden Catacap har tidligere skiftet direktør i andre selskaber – senest i Group Online i 2024.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125