Koncernchef Gregers Wedell-Wedellsborg kalder det “rettidig omhu”. Men da Matas fredag offentliggjorde sit årsregnskab og sine forventninger til det kommende år, kvitterede investorerne med en øjeblikkelig kurslussing.
Alene fredag skrumpede selskabets markedsværdi med 600 mio. kr., da aktiekursen faldt 10 pct. – og nedturen er endnu ikke vendt.