Kioskejer stukket med kniv under røveri på Nørrebro
En kioskejer er blevet stukket i låret under et røveri i en kiosk. Han er ikke kommet alvorligt til skade

Politiet præsenterer strømpistol-projekt Politiet modtog lørdag aften en anmeldelse om et røveri i en kiosk på Nørrebro. 59-årig kioskejer er blevet stukket med kniv. (Arkivfoto). Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En ejer af en kiosk på Struenseegade på Nørrebro i København er lørdag aften blevet stukket i låret med en kniv.
Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen.
Han tilføjer, at knivstikkeriet er sket i forbindelse med et røveri i kiosken, hvor to personer truede sig til at få udleveret et ukendt antal kontanter.
Politiet modtog en anmeldelse om knivstikkeriet klokken 21.44 lørdag aften.
Kioskejeren, der er 59 år, er ikke kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchefen. To gerningspersoner er efter røveriet løbet fra stedet.