Eftertragtet pris: Dagligvare-profiler dominerer året nomineringer

Dansk detailhandels svar på en Oscar.
Det er vel den nærmeste retvisende sammenligning, man kan nå frem til, når man skal beskrive betydningen af Danish Retail Award for branchen.
Finale-feltet til årets udgave af awarden, der bliver uddelt til tre butikschefer, købmænd eller uddelere, er netop blevet offentliggjort, og hele fem af de seks nominerede styrer en dagligvarebutik.
Prisen bliver givet til de mest entusiastiske og forandringsskabende butiks- eller varehuschefer i Danmark – både inden for daglig- og specialvarehandel. De tre vindere bliver belønnet med en guidet studietur til New York.
- Michael Sangill, Købmand Spar Hvide Sande
- Claus Troels Nielsen, Købmand Rema 1000 Rønnede
- Max Kristensen, Købmand Løvbjerg Brønderslev
- Daniel Miller, Butikschef Spejder Sport Lyngby
- Sigmund Rubeksen, Hypermarket Director Bilka Holstebro
- Ingrid Kjær Rosager Sørensen, Uddeler SuperBrugsen Vonsild
Bag Danish Retail Award står Dansk Erhverv, Same System, ZBC og Firmaet Hugo Evers & Co’s Studiefond.
Prisoverrækkelsen finder sted fredag den 3. oktober 2025 på Axelborg i København.