HelloFresh har nedgang på både top- og bundlinje i 2024.
Måltidskassekoncernens danske selskab har aflagt regnskab med en omsætning på 770 mio. kr. mod 837 mio. kr. året forinden – et fald på 8 pct.
Bundlinjen tager et mere eller mindre tilsvarende fald på små 6 pct. og lander på 23,2 mio. kr.
Virksomheden med 126 medarbejdere har ellers vokset sig ganske stor siden sin opstart i 2019. Alene fra 2020 til 2022 oplevede firmaet bag måltidskasseløsningen en 11-dobling af sin omsætning fra 74 mio. kr. til mere end 800 mio. kr.