23948sdkhjf

Fra Islands Brygge til Frederiksberg: Populær butik udvider trods trusler

Der gik kun kort tid, fra ejerparret bag Slagterens Smørrebrød & Delikatesse på Islands Brygge i København havde fortalt, at de ville åbne en ny butik på Frederiksberg, før de blev udsat for endnu et hærværk og trusler på de sociale medier.

Det fortæller KøbenhavnLiv.

Butikken, der åbnede i 2021,  har længe været mål for militante veganske aktivisters demonstrationer og hærværk. Men det ser samtidig ud til at have skabt øget sympati, for salget er steget markant.

For nylig kom det så frem, at Sandie og Rune Ring, der står bag Slagterens Kød & Delikatesse, ville åbne butik nummer to på H.C. Ørsteds Vej på Frederiksberg 1. september.

Og både fredag og i weekenden blev butikken udsat for hærværk igen - plus chikane på sociale medier, der også involverede parrets søn.

- Da vi åbnede, havde vi aldrig troet, vi skulle kæmpe en kamp mod aktivister, hvor vold, chikane og psykisk terror er våben, de bruger uden konsekvens. Men vi stod med to muligheder: Holde kæft og lade dem fortsætte. Eller sige fra. Nok er nok, siger Sandie Ring til mediet.

Hun har meldt episoden til Politiet.

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058