23948sdkhjf

Innovationsboom: Tunge detail-aktører samler 600 millioner til nye virksomheder

Energigiganten Norlys og Bestseller-ejer Anders Holch Povlsens selskab Heartland går også ind i Delphinus Venture Capital

Der kom kun til at gå en enkelt dag, fra Salling Group meldte sin nye fond, Salling Seeds, åben for investeringer i startups og innovatører, før der landede en konkret investeringsnyhed.

Detailhandelsgiganten skyder nu de første 100 millioner kr. i en fælles fond sammen med andre tunge aktører som Aarhus Universitets Forskningsfond, Norlys og Bestseller-ejer Anders Holch Povlsens selskab Heartland ind i Delphinus Venture Capital, der med en samlet kapital på 600 mio. kr. skal styrke innovative start-ups i Østjylland og Danmark generelt. 

Salling Groups andel på 100 mio. kr.  er den første fra en samlet pulje på 500 mio. kr. i Salling Seeds, der blev lanceret som en del af Aspire’28-strategien i efteråret 2024.

Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

- Målet med Salling Seeds er at fremme og støtte innovation for at hente ny viden, inspiration og indsigter fra brancher og områder, der ligger uden for vores kernekompetenceområde. Det får vi med Delphinus. Næste skridt er at finde, dyrke og arbejde med virksomheder, hvor vi kan hente viden, og hvor vi kan hjælpe dem med vores ekspertise, udtaler Andreas Møballe, head of strategy, mergers & acquisitions samt Salling Seeds i Salling Group

Delphinus Venture Capital skal fungere som en langsigtet og tålmodig katalysator for innovation med særligt fokus på Aarhus og omegn. De resterende 400 mio. kr. i Salling Seeds er øremærket til direkte investeringer i start- og scale-ups, typisk i størrelsesordenen 5-25 mio. kr. per investering.

- Detailmarkedet i ind- og udland er under konstant forandring og med Salling Groups mere end 2.100 butikker kan det være svært at finde nye løsninger til en så stor og kompleks maskine. Af den grund er vi ekstra optagede af finde og støtte innovation, der ligger udenfor vores logikker og driftsmodeller, og som vi, sammen med innovative entrepreneurs, kan teste i Salling Group og lære af for at skabe en bedre og effektiv forretning til fordel for både kunder og medarbejdere, udtaler Andreas Møballe.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078