23948sdkhjf

Ikea-ejer udpeger for første gang ikkesvensk direktør

Det bliver spanieren Juvencio Maetzu, der som den første ikkesvensker skal være topchef i Ingka Group

For første gang skal en ikkesvensker stå i spidsen for Ingka Group, som ejer størstedelen af verdens Ikea-butikker.

Selskabet har onsdag annonceret, at spanieren Juvencio Maetzu skal overtage posten som administrerende direktør efter svenske Jesper Brodin.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

57-årige Juvencio Maetzu har været viceadministrerende direktør og økonomichef i Ingka Group siden 2018. Han startede i Ikea tilbage i 2001.

- Jeg er fast besluttet på at få Ikea til at vokse og virkelig være relevant for mange flere millioner forbrugere rundt om i verden, siger den nyudpegede topchef til Reuters.

Han tiltræder 5. november.

Jesper Brodin, som har været administrerende direktør i Ingka Group i otte år, bliver i virksomheden i en overgangsperiode indtil slutningen af februar.

/ritzau/

Artiklen er en del af temaet Detail.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063