Der er fuld fart over feltet hos Carlsberg, der som følge af ikke mindst megaopkøbet af britiske Bitvic løfter omsætningen markant. Den solide udvikling i koncernen får nu Carlsberg til at opjustere forventningerne til hele året.
Det viser det netop offentliggjorte halvårsregnskab.
Takket være opkøbet af læskedriksproducenten Britvic kan Carlsberg fremvise en stigning på 18 pct. i omsætning. Dermed ender den nær 46 mia. kr. Driftsresultatet før særlige poster steg med 15 pct. til 7,2 mia. kr.