Friske dagligvarer fra Amazon sender supermarkedskæder ned
Den amerikanske onlinehandelskæmpe Amazon vil tilbyde friske dagligvarer med levering samme dag til kunder i mere end 1000 byer i USA.
Planen er at udvide til over 2300 byer inden årets udgang, skriver Bloomberg News.
Amazons kunder vil på selskabets hjemmeside kunne købe friske grøntsager, kød og andre dagligvarer med levering samme dag. For kunder med medlemskab vil fragten være gratis ved køb af en vis størrelse.
- Kunderne forsøger at få budgetterne til at strække sig længere, og det er derfor, at Amazon er fokuseret på at tilbyde et bredt udvalg af nationale og lokale mærker inklusive økologiske og naturlige valgmuligheder med fantastisk værdi gennem dette nye tilbud, skriver Amazon ifølge Bloomberg News.
Med udvidelsen går Amazon ind på supermarkedskædernes enemærker, og det presser aktierne i blandt andet discountkæden Kroger og supermarkedskæderne Walmart og Target.
Kroger falder 3,9 pct. i formarkedet, mens Walmart og Target falder henholdsvis 0,6 og 0,8 pct. Instacart, der tilbyder en tjeneste lignende Amazons, falder 6,3 pct.
Imens går Amazon en grøn dag i møde med en stigning på 0,2 pct.
.\\˙ MarketWire
Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.