23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Velhaverpar investerer millioner i ungt brand

Designparret Mette og Rolf Hay har investeret omkring 3 mio. kr. i det nystartede interiørbrand Blēo, som satser på at revolutionere den konservative malingsbranche.

Det skriver DetailWatch

Blēo, stiftet af Anne Grønskov og hendes mand Jeppe Christensen, har eksisteret i blot 15 måneder og sælger kuraterede farver og fliser fra både webshop og butik i Borgergade i København. Med Hays investering får parret en ejerandel på cirka 15 procent og skal fungere som rådgivere og sparringspartnere.

- Det er en blåstempling af Blēo," siger Anne Grønskov til mediet og kalder Hay-parret for en ”drømmepartner”. Hun fremhæver især et fælles værdifællesskab om kvalitet, farver og folkeligt design.

Blēo producerer selv sin maling i Danmark og har allerede fodfæste i flere europæiske lande. Næste skridt bliver en lancering i Nordamerika, som ifølge Grønskov finder sted inden for en måned.

Mette og Rolf Hay stiftede designvirksomheden Hay i 2002. I dag omsætter brandet for omkring 1,2 mia. kr. og er til stede i over 45 lande.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126