23948sdkhjf

Optimisme i global uro – detail-SMV’er overgår historisk gennemsnit

Små og mellemstore detailvirksomheder ser nu mere positivt på fremtiden end deres større konkurrenter, viser ny analyse fra SMVdanmark. Særligt detailhandlen skiller sig ud.

Små og mellemstore virksomheder holder fanen højt og ser fortsat optimistisk på fremtiden, mens mange måneder med Trumps toldkrige og uro på verdensmarkederne har sat sig i synet på fremtiden hos de store danske virksomheder. 

Det viser en ny analyse fra brancheorganisationen SMVdanmark. 

Normalt er det ellers de tungere spillere, der mest optimistisk på fremtiden. Den forskel er så godt som udlignet, viser analysen.

Hvor de store virksomheder i august oplevede et fald i erhvervstillidsindikatoren til 98,1 – ned fra 100,1 i juli – ligger SMV’ernes indikator fortsat stabilt på 97,8.

Særligt de små og mellemstore detailhandelsbutikker skiller sig ud, og ligger over det historiske gennemsnit med en erhvervstillidsindikator på 103,2. 

Til sammenligning falder de store detailvirksomheder til 92.

- Det er bemærkelsesværdigt, at SMV’erne i detailhandlen nu ligger over det historiske gennemsnit. Det vidner om en branche, der har rejst sig efter energi- og inflationskrisen, udtaler Thomas Gress, cheføkonom i SMVdanmark.

Gress peger på, at SMV’erne generelt er mindre afhængige af eksport og har et stærkere fokus på det hjemlige marked. Det gør dem ifølge analysen mere modstandsdygtige over for den globale uro, der i øjeblikket påvirker de store virksomheders forventninger negativt.

Analysen bygger på særskilte tal fra Danmarks Statistik og viser tydelige forskelle i erhvervstillid mellem virksomheder, afhængig af størrelse og branche.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078