23948sdkhjf

Bilka henter ny marketingchef, der er "vokset op" i koncernen

Efter 17 år i Salling Group tiltræder Rikke Hammer Jakobsen snart officielt som marketingchef i Bilka med fokus på strategi og de bløde værdier.

Siden februar har man i Bilka kørt en trofast medarbejder af Salling Group-koncernen i stilling som ny marketingchef.

Med en lang karriere, der begyndte som studentermedhjælper i 2008, tiltræder Rikke Hammer Jakobsen officielt som marketingchef i Bilka, skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Hammer Jakobsen har gennem årene haft flere roller i koncernen – blandt andet i føtex’ marketingafdeling og senere som marketingansvarlig for BR, efter at Salling Group overtog kæden i 2019. 

I september sidste år skiftede hun til Bilka som Senior Brand Manager, inden hun blev udpeget til konstitueret marketingchef tidligere i år.

– Det, jeg er allermest glad for i mit job, er, at det handler om mennesker – nemlig kunder og kolleger. Det har altid været min drivkraft. Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde med Bilkas overordnede strategi, hvor især de mere bløde værdier kommer til at fylde mere, siger hun.

Ifølge Bilkas direktør, Mark Nielsen, var valget af Hammer Jakobsen oplagt:

– I et meget stærkt felt af enormt dygtige kandidater er valget faldet på Rikke. Hun har en god og solid portion erfaring med fra sine mange år i Salling Group, hvor hun har haft forskellige roller. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Bilka får glæde og gavn af hendes stærke kompetencer, siger han.

Rikke Hammer Jakobsen bor i dag i Ry med sin mand og tre børn og ser frem til at præge Bilkas fremtidige strategi med fokus på både kunder og kolleger.

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066