23948sdkhjf

Dagligvarekæderne fodrer tilbudskrig i historisk jagt efter lavere priser

Dagligvarekæderne forsøger ihærdigt at svare igen på danskernes umættelige sult efter tilbud. En gruppe af butikker har særligt gunstige forhold

Danskerne har aldrig været så sultne efter et godt tilbud, som de er lige nu.

Faktisk betyder tilbud på de rette varer så meget for forbrugerne, at de i øjeblikket angiver det som den vigtigste faktor, når de vælger, hvor de skal handle.

Det viser en undersøgelse af Kauza, som løbende analyserer digitale kvitteringer fra 13.000 husstande, og som er beskrevet i Jyllands-Posten.

Jagten efter tilbud er naturligvis ikke gået dagligvarekædernes næse forbi, og ifølge tal fra Etilbudsavis afspejler det sig tydeligt i antallet af kampagner og tilbud, der bliver sprøjtet ud til kunderne. 

Når man sammenligner med sidste år, sender kæderne 5,5 procent flere tilbud på markedet, og det giver ifølge trendforsker og ekspert i forbrug og detailhandel, Flemming Birch, rigtig god mening.

- Èt er, at det er et kæmpestort fokus lige nu, men det er nærmest også blevet valgkampstema, siger han og refererer til den store politiske opmærksomhed, der har været omkring prisen på oksekød og afgiftsnedsættelser på kaffe, chokolade og slik senest.

 - Kæderne bliver nødt til at markere sig tydeligt i forhold til andre og signalere, at de også er billige, forklarer Flemming Birch.

I det race vil der være nogle, der melder sig ud af kapløbet, fordi det ikke vil være i kædens interesse at agere discountbutik, men vi befinder os ifølge Flemming Birch i en periode, hvor alle kæder er nødt til at kaste ankre ud i form af tilbud på kendte mærker eller eftertragtede varer for at være med i kampen om kunderne.

Tal fra Etilbudsavis - der også er omtalt i Jyllands-Posten - viser, er det særligt er de varer, der stiger mest i pris, som ofte udløser den største stigning i tilbudssøgningerne.

Eksempelvis er søgning efter tilbud på kaffe steget 82 procent det seneste år - i takt med en generel prisstigning på 32 procent.

Ud over kampen om kunderne i tilbudskrigen, udspiller der sig på den anden side af tilbuddene en intern kamp mellem leverandørerne og kæderne, når det skal afgøres, hvem der skal betale for det stigende antal kampagner.

- Leverandørerne vil selvfølgelig gerne have mest muligt for deres penge, men det er klart, at de bliver presset af kæderne, siger han. 

Grænsehandlerne ser sit snit

Mens de danske kæder presses, ruster grænsebutikkerne sig til kamp og spiller direkte på danskernes tilbudslyst.

Tal fra Etilbudsavis viser, at kampagnetrykket fra grænsebutikkerne er steget med 10,8 procent, når man sammenligner med samme periode sidste år.

Her er fødevaremomsen særligt lav - syv procent - sammenlignet med Danmarks 25 procent, der er det højeste i Europa. Oven i købet har Tyskland heller ikke punktafgifter på slik og chokolade som i Danmark. En perfekt kombination, ifølge analysechef i Etilbudsavis, Claus Nykjær.

- Det er klart, at de håber, at det kan lokke flere over grænsen, lyder det.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062