23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fodboldstjernen "Zanka" kunne ikke finde børnetøj, der passede til sin søn: Nu lancerer han sit eget

Bobben’s Dept udspringer af jagten på børnetøj, der kan matche både forældrenes smag og barnets behov.

Børn har lige så meget ret til fedt tøj af kvalitet, som deres forældre har.

Sådan lyder fodboldstjernen Mathias "Zanka" Jørgensen og hustruen, Nanna Marie Jattas raison d'etre bag deres nye tøjbrand, der er opkaldt og inspireret af sønnen, Axel. 

Den 1. september gik de således i luften med sin kollektion af unisex børnetøj under navnet Bobben's Dept. 

Indtil videre er sortimentet forholdsvist begrænset, men man kan blandt andet få et par blå bomuldsbukser, der kan forlænges. Prisen: 500 kr. Derudover kan man få en trøje i 100 procent cashmere for 900 kr.

- Kollektionen er lille, skarp og præcis – den slags basisvarer, vi aldrig kunne finde i god nok kvalitet, skriver fodboldstjernen og medstifteren af Bobben's, Mathias "Zanka" Jørgensen om deres nye tøjmærke på LinkedIn.

For sødt eller "bare ikke os"

Ifølge Mathias "Zanka", opstod idéen til det nye tøjmærke ud fra en mangel på børnetøj af den kvalitet og æstetik, parret ville have til deres søn. 

-Vi kunne ikke finde tøj til Axel, der kombinerede kvalitet, komfort og stil. De fleste ting var enten for søde, for upraktiske til det skiftende vejr i London eller bare ikke os. Så vi tænkte: Hvorfor ikke lave vores eget?, skriver han videre på LinkedIn i forbindelse med lanceringen.

Der er dog ofte langt fra idé til virkelighed. 

Til mediet Fashion Forum fortæller Nanna Marie Jatta, at udviklingen af Bobben's Dept blev en måde at finde fodfæste, da de i starten af 2025 flyttede til Los Angeles i forbindelse med Mathias Jørgensens kontrakt i storklubben LA Galaxy. 

I den periode var Los Angeles slemt ramt af skovbrande og familien måtte derfor bruge flere måneder på skiftevis hoteller og i Airbnb's.  En personlig rejse, bruges der som beskrivelse af perioden. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.081