23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

7-Eleven udvider med ny hospitalsbutik og særlig betjeningsmulighed

Conveniencekæden fortsætter ekspansion på danske hospitaler og lancerer ny kiosk-vogn til psykiatriske afdelinger.

7-Eleven har åbnet sin syvende hospitalsbutik i Danmark – denne gang på Bispebjerg Hospital i København og med franchisetager Amanda Svendsen i spidsen.

Det skriver 7-Eleven Danmark i en pressemeddelelse.

Den nye butik tilbyder et fuldt sortiment af mad, snacks og drikkevarer, men adskiller sig fra kædens øvrige butikker ved at imødekomme et andet kundebehov.

Det kan de blandt andet med en ny kiosk-vogn, der skal betjene patienter på psykiatriske afdelinger på Bispebjerg, men også Frederiksberg og Gentofte Hospital.

- På hospitalet møder vi derimod patienter, pårørende og medarbejdere, som nogle gange har lidt mere tid, og det giver os mulighed for at være nærværende og personlige i mødet med dem. For mange er turen ned i butikken ikke kun et indkøb, men også et lille pusterum, udtaler franchisetager Amanda Svendsen til 7-Eleven Danmark.

Med butikker på blandt andet Rigshospitalet, Herlev, Hvidovre og Aalborg er hospitalssegmentet et vækstområde for 7-Eleven.

Ifølge administrerende direktør Jesper Østergaard er det en strategisk prioritet at være til stede, hvor behovet for nem adgang til mad og drikke er stort.

- Vi oplever, at mange sætter pris på, at de kan få sundere måltider, men nogle gange har man også bare lyst til klassikere – og der skal der være plads til begge dele, udtaler han.

Hospitalet på Bispebjerg er også udstyret med nye vendingmaskiner – en løsning, som kæden allerede har haft succes med i Københavns Lufthavn.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063