23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Flying Tiger ekspanderer efter turbulent ejerskifte

Med over 1000 butikker i 39 lande ekspanderer Flying Tiger Copenhagen til Malaysia efter et turbulent år

Danske Flying Tiger Copenhagen ekspanderer endnu en gang og åbner sin første butik i Malaysia. 

Det skriver kæden i et opslag på Linkedin.

- Vi er utroligt glade for at kunne bringe Flying Tiger Copenhagen-oplevelsen til Malaysia og træde ind på dette rige og mangfoldige marked, som passer perfekt til vores brands mål om at omfavne kreativitet, legesyge og inklusion, udtaler Martin Jermiin, adm. direktør i Flying Tiger Copenhagen.

Turbulent ejerskifte

Ekspansionen kommer kun få måneder efter, at selskabet bag Flying Tiger Copenhagen gennemgik et turbulent ejerskifte og fik 1,45 mia. kr. med sig på vejen i kapital som et forsøg på at frigøre selskabet fra en historisk gæld, der havde plaget selskabet i flere år. 

Gældssituationen medførte tidligere på året, at Danske Bank og Nordea midlertidigt overtog kontrol med selskabet, men med ejerskiftet overtog adm. direktør Martin Jermiin og finansdirektør Christian Kofoed Hertz Jakobsen majoritetsejerskabet af det gældsplagede selskab.

Ifølge bestyrelsesformand i selskabet bag Flying Tiger, Zebra A/S, John Dueholm, var den nye kapital og ejerskiftet derfor kærkomment og skulle sikre bedre vilkår for kerneforretningen og væksten på nye markeder. 

Åbningen i Malaysia sker i samarbejde med den den indonesisk børsnoterede detailkoncert Map Group.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062