23948sdkhjf

Dansk mode med nye muligheder i Kina

De moderne kinesere sætter pris på god kvalitet og underspillet mode – klassiske Skandinaviske fænomener indenfor branchen.
Og med den stigende efterspørgsel er der åbnet nye kanaler, som gør opstarten mindre besværlig. En tendens bl.a. danske Henrik Vibskov har udnyttet.

Trends i markedet
I 2010 sagde 50 % af kineserne, at de foretrækker ’underspillet’ mode frem for produkter med store, tydelige mærkater. Dette tal er siden vokset til 66 % - og det i et marked, som har en totalværdi på US$ 21 milliarder.

Denne tendens har de store spillere kunne mærke på bundlinjen: I et ellers mættet marked, som kun voksede med 2,5 % fra 2012-13, har Coach og Burberry oplevet fremgang, hvorimod de dyrere mærker sælger mindre og nedjusterer. Tendensen peger dermed ikke blot mod salg af kvalitet uden ekstravagance – men også mod ”affordable luxury” (Coach tasker sælges gerne for omkring en tredjedel af prisen af en lignende Louis Vuitton). Forbrugerne leder altså efter værdi for pengene.

Nye salgskanaler
Kina har længe været domineret af enkelt-brand butikker, hvormed det har været svært for mindre producenter at penetrere markedet. Men med en række nyåbninger og nye, populære multi-brand hjemmesider har dette ændret sig. Det er således blevet nemmere for de unge kinesere at skabe sin egen identitet og stil.

En interessant statistik fra Swarovski viser desuden, at 75 % af kineserne foretrækker at prøve nye brands – og to tredjedele af forbrugerne er villige til at købe luksus online. Væksten på markedet er beskeden, men udviklingen er bestemt ikke stoppet.

Ifølge Wall Street Journal vil vinderne i markedet være dem, der kan følge med forbrugerne, som de bliver mere sofistikerede. En lokal tilstedeværelse er dermed essentiel for succes i markedet.

- Den kinesiske forbruger er ved at skabe sin identitet især via egen, personlige stil. Det faktum, at mange forbrugere ønsker at prøve nye mærker og foretrækker danske nicher som værdi for pengene og kvalitet betyder, at hvis danske virksomheder kan formå at følge med de kinesiske forbrugere, er der her et potentielt enormt marked, siger Glen Mikkelsen, managing director på Dansk Industris kontor i Shanghai, DI-Asia Base.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096