Tirsdag den 30. september overlader købmanden Ole Ringbo nøglerne til Rema 1000-butikken på Skibhusvej 83-85 i Odense, der har været hans de sidste 15 år.
Årsagen er noget så udramatisk som pension, og derfor er der også kun glade takter at spore hos den nye købmand, der tager over.
Rema 1000 har hentet den gammel købmand Kenneth Biller Jensen "hjem" fra en lederstilling på Odense Universitetshospital, hvor han har været indkøbsansvarlig for indkøbsafdelingen og centrallageret.