Købmændene får endnu en administrativ byrde, når det udvidede producentansvar træder i kraft.
Den nye miljøordning, der gælder fra 1. oktober, betyder øgede gebyrer og mere administration for danske købmænd – og i sidste ende højere priser for forbrugerne.
Det fremgår af en ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK), der også viser, at moms og afgifter allerede udgør næsten 30 procent af danskernes dagligvarekøb.