Det begyndte på Rynkebys fabrik i Ringe. Medarbejderen Knud Vilstrup havde fået konstateret dårligt helbred og besluttede sammen med syv kolleger at cykle til Paris for at se Tour de France. En præst, en advokat og en bedemand sluttede sig til, og i 2002 satte de sig i sadlen.
– Første år gav vi knap 40.000 kroner til velgørenhed. Igennem 25 år har vi samlet mere end 400 millioner i Danmark alene. Det er fuldstændig vanvittigt, når man tænker på, at det bare startede som en idé, fortæller Steffen Juncker, landechef for Team Rynkeby.