23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Pålægs-satsning bærer frugt: Leverandørselskab overgår egne forventninger

Serien, der blev lanceret i februar, er blevet en succes i de danske supermarkeder og får nu ekstra eksponering på mælkekartoner fra Coop

Danish Crowns økologiske datterselskab Friland gik i februar ind på et nyt marked, da virksomheden for første gang lancerede en pålægsserie under eget brand. Otte måneder senere er produkterne at finde i de fleste danske supermarkedskæder, og salget overgår forventningerne.

Det oplyser Friland i en pressemeddelelse.

– De opstartsvanskeligheder med logistik og produktion, der naturligt er, når man kaster sig ud i helt nyt territorie, er blevet løst med en bred indsats og hjælp fra Danish Crown, så vi står med en positiv forretning, der faktisk ligger over vores forventede mængder, udtaler Lars Jensen, salgsdirektør i Friland, i pressemeddelelsen.

En af de kæder, der har taget godt imod serien, er Coop. Samarbejdet mellem Coop og Friland er blevet udvidet på både ferske og forædlede varer. Det har betydet, at Friland har opnået en større markedsandel på økologien i Coops butikker, melder Friland.

Samarbejdet betyder også, at reklamer for Friland Økologis pålægsserie i den kommende periode vil pryde siden af mælkekartonerne fra Coops Änglamark, der sælges i 900 butikker. Her kan forbrugerne via en QR-kode deltage i konkurrencer og finde inspiration til at bruge produkterne.

Friland Økologis pålægsserie består i dag af hamburgerryg, rullepølse, spegepølser og leverpostej. Men Friland ser på, hvordan sortimentet kan udvides.

Friland leverede i første halvår en vækst i omsætningen på fire pct., selv om antallet af slagtede dyr faldt. Fremgangen skyldtes især økologisk grisekød, der har oplevet stigende efterspørgsel både i Danmark og på eksportmarkederne. Også salget af økologisk oksekød er voksede med syv pct., drevet af eksport til Tyskland.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Leverandører Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.064|instance-web04