Et Facebook-opslag med reklame for en såkaldt Rosé Rosé Festival i Køge henvendte sig til børn, der kunne søge om at gå med i en Rosenparade.
”Til vores Rosenparade under Rosé Rosé Festival 2025, søger vi glade piger og drenge i alderen 6-13 år som har lyst til at være vores ROSENBØRN […]”, stod der.
Det har ifølge en pressemeddelelse fået Forbrugerombudsmanden til at indskærpe forbuddet mod alkoholreklamer målrettet mindreårige over for Køge Handel, der stod bag festivalen.