Mere end hver tredje Flying Tiger-butik forsvinder fra Danmark i løbet af 2026. Kæden lukker 18 ud af sine 50 butikker som led i en større oprydning i butiksnettet.
Ifølge kommunikationschef Louise Müller fra Flying Tiger Copenhagen betyder lukningerne, at omkring 175 medarbejdere – herunder både fuldtidsansatte, deltidsansatte og ungarbejdere – bliver berørt. Samlet beskæftiger kæden omkring 650 butiksmedarbejdere i Danmark.