Næsten hver anden dansker markerer halloween, men de fleste holder igen på udgifterne. En ny undersøgelse fra Norstat, foretaget for De Samvirkende Købmænd (DSK), viser, at højtiden først og fremmest handler om hygge og fællesskab – ikke forbrug.
Selvom halloween er blevet en fast tradition blandt børnefamilierne, bruger knap hver fjerde husstand under 100 kroner på fejringen, mens under 10 procent bruger mere end 500 kroner. Samlet set anslås danskernes forbrug til omkring 260 millioner kr. i år.