Coop løfter sløret for nyt fremstød på private label-mærke: Det har savnet kærlighed
Coop satser i øjeblikket stort og bredt på deres private label-mærker i forsøget på at genfinde loyalitet hos kunderne og sikre en lønsom forretning på sigt. Direktør for private brands i Coop, Elias Have, giver en status og løfter en del af sløret for koncernens næste store satsning
Dagligvaregiganten Coop er endnu i gang med at arbejde sig ud af den krise, der var tæt på at knække dem for under to år siden.
I arbejdet med at bygge Coop op igen, sikre en lønsom forretning og loyalitet blandt kunderne, træder koncernen i øjeblikket på alle speeder-pedaler på private label-fronten.