Først på ugen var over 400 købmænd samlet i Vingsted nær Vejle til den årlige konference i Dagrofas kæder for mindre supermarkeder og nærbutikker, Spar, Min Købmand og Let-Køb.
Traditionen tro blev der ved den lejlighed også kåret en "Årets Købmand" i de respektive kæder.
I Spar med godt 140 butikker var det ifølge Dagrofa Henrik Søeborg – Spar Rørvigvej i sommerhusområdet ved Nykøbing Sjælland, der løb med titlen.