Inflationen faldt, og det samme gjorde prisstigningen på fødevarer på årsbasis - fra 5,3 procent til 4,5 procent.
Det er det måske lidt overraskende udfald af det helt nye forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik.
Oktober var ellers den måned, hvor det udvidede producentansvar for emballage trådte i kraft, og det har gjort en del varer dyrere, fordi leverandørerne fik en ekstra omkostningspost ind i deres pris-kalkuler.