Politiet måtte torsdag afhente Aarhus' borgmester Anders Winnerskjold (S) i Bilka i bydelen Tilst efter en konfrontation med to mænd, der ville debattere Israel-Palæstina.
Ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune oplevede Anders Winnerskjold situationen som meget aggressiv og truende.
Borgmesteren blev forfulgt gennem varehuset og opsøgt udenfor. Nogle Bilka-medarbejdere måtte hjælpe ham til et lukket rum, indtil politiet nåede frem.