Siden 2022 har markante prisstigninger på fødevarerne sat sig tydelige spor i danskernes forbrug.
Men i år har prisskruen fået et ekstra vrid, som i endnu højere grad spejler sig i madvanerne rundt om i hjemmene.
Det fremgår med al tydelighed af årets udgave af Madkulturens kortlægning, Madkultur25, hvor mere end 2.000 danskere er blevet spurgt ind til deres madlavning, vaner og holdninger til måltider med mindre kød.