23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Særligt private label skal være Lidls største

Den tyskejede discountkæde Lidl rykker hurtigt i bestræbelserne på at vinde danskernes sympati.

I foråret lancerede kæden et nyt private label, Madværket, der samlede danske produkter under én paraply, og nu har man besluttet at indlemme al danskproduceret frugt og grønt under samme mærke.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Lidl.

Det er en velkendt sag, at danske frugt- og grøntavlere har det svært i en hård priskonkurrence, og det store flertal af dagligvareaktørerne herhjemme har givet tilsagn om at øge den danskproducerede andel. 

Fra foråret 2026 kommer der Madværket-mærker på frugt og grønt fra Lidls leverandører Gasa Odense, Ørskov, Torup Bakkegaard, Grøntsagsmestrene, Rosborg, Storøhage Kartofler, Øgrønt og Gasa Nord Grønt.

Madværket skal så være det største mærke i Lidl Danmark med over 250 varenumre i fast sortiment.

- Ved at inkludere vores danske leverandører af frugt og grønt under Madværket sikrer vi, at en større andel af vores forbrug kommer fra lokale marker. Dette er en vigtig indsats for at støtte danske gartnerier, hvor kun omkring en tredjedel af udvalget i detailhandlen i dag er produceret i Danmark, siger Peer Sandtner, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|