Kender du det?
Du scroller på de sociale medier, og pludselig dukker et opslag op:
En anonym profil sælger oksemørbrad, tobak, rødvin eller måske Marabou-chokolade. Og det endda til en brøkdel af købmandens priser, der føles som om de stiger, hver gang du skal handle.
Er du fristet? Så er du ikke alene. En undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd viser, at 29 pct. af danskerne har prøvet at købe "illegale dagligvarer".