Ejerselskabet bag grænsekæden Spot Discount og den nye kæde Kort Dato, som sælger restpartier nær "bedst før"-dagen, har hyret en ny kommerciel direktør.
Det er Lars Nielsen, som har en meget lang ansættelse i forskellige dele af grossisten Sügros virksomhed, bag sig.
Han skriver i et opslag på Linkedin, at han starter i sin nye rolle 1. januar hos GCG Global Consumer Goods i Harrislee, Tyskland.
- For mig føles det som at komme tilbage til de gamle rødder – både geografisk og branchemæssigt – og jeg ser enormt meget frem til at blive en del af en virksomhed med stærke værdier, koncepter og store ambitioner, skriver han.