Matas Group har fundet sin nye topchef.
Valget er faldet på Mette Uglebjerg, som er hentet fra et internationalt topjob og kommer med over 30 års erfaring inden for retail.
Det oplyser Matas Group i en fondsbørsmeddelelse.
Mette Uglebjerg kommer fra en stilling som SVP og medlem af den øverste ledelse i det canadiske børsnoterede selskab Alimentation Couche-Tard, der har over 17.000 butikker i Nordamerika, Europa og Asien, og som blandt andet driver kæden Circle K.