Coop afviser reklamestunt efter at kunder fredag morgen blev mødt af et opsigtsvækkende - og forkert - tilbud på den svært eftertragtede julevare: smør til 0 kr.
Det skriver B.T.
Ifølge mediet reklamerede både Kvickly og Superbrugsen for smør til 0 kr. - dog begrænset til seks pakker per kunde.
Den reelle pris viste sig dog at være 8,95 kr. for medlemmer og 12 kr. for ikke-medlemmer. Fejlen blev opdaget, inden alle butikker nåede at åbne, og Coop satte straks gang i en rettelse.