GS1 Denmark og Fonden Varefakta indgår strategisk samarbejde for øget gennemsigtighed i værdikæden
Partnerskabet skal hjælpe virksomheder med at styrke datakvalitet, dokumentation og compliance på tværs af værdikæden.
Virksomheder står over for stigende krav til dokumentation og gennemsigtighed i deres produktdata. Nu indgår GS1 Denmark og Fonden Varefakta et strategisk partnerskab, der skal forenkle processen fra databehandling til færdig mærkning.
AnnoncePartnerskabet kombinerer GS1’s teknologiske standarder og digitale løsninger med Varefaktas ekspertise inden for mærkning og lovgivning. Målet er at skabe større transparens, højere datakvalitet og øget tillid på tværs af værdikæden.
Det oplyser GS1 Denmark i en pressemeddelelse.
- Der stilles hele tiden større krav til dokumentation, gennemsigtighed og compliance. Det kræver både tekniske løsninger og uvildig faglighed. Med GS1 Denmark får vi en stærk partner, der kan løfte den teknologiske del, mens vi bidrager med compliance-gennemgang. Sammen gør vi det lettere for virksomheder at dokumentere, at deres data og mærkning er i orden, udtaler Signe Frese, CEO i Fonden Varefakta.
AnnonceMed samarbejdet får virksomheder én samlet indgang til både data og compliance. Det betyder mindre kompleksitet, tidsbesparelser og færre fejl i datahåndteringen.
- Med Varefakta som partner får vi et stærkt supplement til vores teknologiske og datamæssige kompetencer. Varefakta bringer en høj grad af regulatorisk indsigt og troværdighed ind i samarbejdet, som er helt afgørende for, at vores løsninger kan understøtte virksomhedernes behov for compliance og kvalitet i data, udtaler Per Ahlmann Andersen, CEO i GS1 Denmark.
AnnonceFor virksomhederne betyder partnerskabet, at de kan navigere lettere i komplekse regulatoriske krav, samtidig med at de får adgang til mere sammenhængende og fremtidssikrede løsninger. Det skal styrke deres position over for både handelspartnere, myndigheder og forbrugere.
GS1 Denmark og Fonden Varefakta er begge nonprofitorganisationer, der arbejder for at skabe større gennemsigtighed og effektivitet i værdikæden – til gavn for virksomheder, forbrugere og samfundet.
Annonce Annonce