Den norskejede dagligvarekæde Rema 1000 er det stærkeste forbrugerbrand i Danmark i 2026 ifølge YouGovs Best Brand Rankings.
Rema opnår en indeksscore på 47,6 og indtager dermed førstepladsen i den årlige måling, der rangerer brands ud fra forbrugernes samlede opfattelse. MobilePay følger på andenpladsen med en score på 42,8, mens Matas indtager tredjepladsen med 41,6. Herefter følger Lurpak, Lego og Sygeforsikringen “Danmark” på de efterfølgende pladser i den danske top-10.
AnnonceDet oplyser YouGov i en pressemeddelelse
- Brands spiller i dag en afgørende rolle. I dagens dynamiske marked, hvor forbrugernes mening kan være afgørende for en virksomheds succes, er det essentielt for virksomhederne at forstå, hvordan deres brand opfattes, siger Linn Öberg, General Manager Nordics i YouGov.
AnnonceRangeringen bygger på nationalt repræsentative onlineinterviews gennemført i perioden 1. januar til 31. december 2025 blandt danskere over 18 år. Scoren er et gennemsnit af seks parametre, herunder generelt indtryk, kvalitet, værdi for pengene og kundetilfredshed, og opgøres som en netscore.
AnnonceUd over den danske top-10 omfatter rapporten også rangeringer for Sverige, Norge og Finland samt en global top-50-liste på tværs af 28 markeder. Globalt er WhatsApp det stærkeste brand foran Samsung og YouTube, mens svenske Ikea er det bedst placerede skandinaviske brand med en 14. plads på verdensplan.
Annonce Annonce