Søstrene Grene styrker bestyrelsen med Mette Maix, der træder ind i bestyrelsen for Søstrene Grene Holding. Det oplyser detailkæden i en pressemeddelelse.
Mette Maix har tidligere været topchef i blandt andet Berlingske Medier og Rosendahl Design Group og har mere end ti års erfaring som professionelt bestyrelsesmedlem. Hun afløser Kurt Hedegaard Carstensen, der er udtrådt af bestyrelsen, hvilket tidligere fremgik af en CVR-registrering.