Dagrofa skruer op for ambitionsniveauet og etablerer et selvstændigt ejendomsselskab, der skal sikre koncernen større kontrol over fremtidige butiksplaceringer.
Med afsæt i flere års fremgang og et styrket fundament vil Dagrofa i højere grad investere direkte i ejendomme, hvor kædens butikker kan etableres. Målet er at sikre attraktive beliggenheder og skabe bedre rammer for de enkelte butikskoncepter på tværs af koncernens kæder.