Den britiske detailkoncern Frasers Group strammer grebet om Sportmaster, der i dag opererer under navnet Sports World, og udfaser den danske ledelse.
Fremover vil det være den britiske ejer, der står for driften af de resterende 17 butikker i Danmark, og den nuværende danske landechef, Dorthe Bloch, vil over de kommende måneder overdrage ansvaret til Frasers Groups europæiske ledelse, skriver mediet.