Romkugler, brownies og kartoffelkager med smørcreme fra Lagkagehuset kan være produceret op til 12 dage, før de sælges i butikkerne. Det fremgår af et internt dokument om kædens maksimale holdbarhed.
Ifølge dokumentet har eksempelvis cookies og hindbærsnitter én dags holdbarhed, mens udvalgte kager som romkugler, flødeboller og brownies kan holde sig i op til 12 dage. Visse småkager kan desuden sælges op til 100-125 dage efter produktion.