Hvis danskerne i fremtiden skal have leveret fastfood, bliver det ikke af et orangeklædt bud fra Just Eat.
Den hollandske ejer af madudbringningstjenesten har nemlig besluttet at lukke sin forretning i Danmark.
Det skriver den i en kortfattet pressemeddelelse onsdag formiddag.
Beslutningen skyldes "nye strategiske prioriteringer og udfordrende omstændigheder i markedet". Man vil nu prioritere sin tilstedeværelse andre steder, lyder det.