Mens scan selv-løsningerne breder sig i dagligvarekæder og andre detailkæder, vokser deres andel af butikstyverierne også.
I perioden november 2025 til marts 2026 er det cirka hvert femte butikstyveri, der er registreret i Crimestat, som er begået via en scan selv-løsning.
Dansk Erhverv har trukket tal for omfanget for RetailNews. Ifølge Henrik Sedenmark, fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv, dækker det over samtlige butikker, der indrapporterer - inklusive butikker, der ikke har scan selv-løsninger.