23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Direktør dømt for snyd med moms med falske toldstempler

Direktør og sælger i aarhusiansk urforretning er skyldige i at have unddraget statskassen for moms på ure
Annonce

To et halvt års fængsel og en bøde på 4,3 millioner kroner.

Det er straffen, som direktør i den aarhusianske urforretning Knud Pedersen Ure A/S - Niels Peter Smalbro Christensen - mandag er idømt.

Han er ved Retten i Aarhus fundet skyldig i omfattende momsunddragelse og dokumentfalsk.

Annonce

En tidligere sælger i forretningen idømmes halvandet års fængsel og en bøde på 1,6 millioner kroner.

De to nægtede sig i retten skyldige.

Retten finder, at de to systematisk gennem årene fra 2018 til 2022 har unddraget statskassen for momsindtægter i millionklassen.

Det skete ved, at de solgte Rolex-ure uden moms.

På papiret så det ud som om, at urene var solgt til personer uden for EU. Derved kan momsen efter reglerne fratrækkes.

Annonce

Men reelt var urene solgt til herboende personer, og urene havde aldrig forladt Danmark. Dermed skulle der have været betalt moms af urene.

I flere tilfælde blev fakturaer udstyret med toldstempler, der skulle dokumentere, at urene var udført af landet.

Men toldstemplerne var efter rettens vurdering falske.

Der er ifølge retsformanden tale om "organiseret, systematisk momsunddragelse begået i forening over en længere periode".

Annonce

Af samme grund er der ikke grundlag for at gøre straffen hverken helt eller delvist betinget, lyder begrundelsen.

Flere af aftagerne af urene er også blevet dømt i sagskomplekset.

Sidste år blev to mænd - en bager og en brugtvognsforhandler - idømt henholdsvis tre og seks måneders betinget fængsel og bøder for at have aftaget ure uden moms fra forretningen.

Under retssagen kom det frem, at kokken Wassim Hallal fra den aarhusianske michelinrestaurant Frederikshøj har betalt en bøde på 530.000 kroner for manglende moms for ti ure købt hos urforretningen.

Annonce

Kokken har i et skriftligt svar til Ritzau forklaret, at han handlede i god tro og ikke havde haft forsæt til at begå momsunddragelse.

Sælgeren i urforretningen meddelte umiddelbart efter domsafsigelsen, at han ønsker at anke dommen.

Niels Peter Smalbro Christensen, der i retten er iført mørkt jakkesæt og slips, bad om fem minutters pause sammen med sin advokat.

Derefter meddelte advokaten, at dommen ankes til landsretten. Målet er frifindelse, lød det.

Annonce

/ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.142|instance-web03