De kraftigt stigende oliepriser som følge af konflikten i Mellemøsten kan snart mærkes direkte i de danske dagligvarebutikker.
Det skriver B.T.
Ifølge Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, hænger udviklingen i olie- og fødevarepriser historisk tæt sammen. Olie indgår både i produktion og transport, og samtidig skaber den nuværende usikkerhed et opadgående pres på priserne i hele værdikæden.