Coop-ejer OK's conveniencekæde styrker sin position i det voksende marked for to-go-kaffe med en ny international partner.
OK indgår samarbejde med italienske Lavazza, når selskabet senere på måneden åbner seks nye motorvejsbutikker og samtidig opgraderer kaffeoplevelsen på tværs af mere end 70 lokationer. Initiativet skal imødekomme stigende krav til kvalitet blandt forbrugere på farten og gøre kaffe til en central del af kundeoplevelsen.