Selvom Dagrofa-kæden har meldt ud, at der ikke kommer en ny Spar-butik i det tomme butikslokale på Fruevej i Nykøbing Mors, kan ejerne af ejendommen, KFI, Købmændenes Erhvervsdrivende Fond, ikke udelukke, at der flytter en ny selvstændig købmand ind i butikken.
AnnonceDagrofa lukkede deres Spar-butik på adressen med ophørsudsalg 15. december 2024, og siden har kæden søgt efter en købmand, der ville føre butikken videre. Men forgæves.
Annonce- Spar vender ikke tilbage i bygningen, siger Morten Vestberg, kommunikationsdirektør i Dagrofa.
Tilbage står den tomme butik, som KFI nu vil udleje - og det står åbent, om det bliver til en købmand, der vil føre butikken videre som en fødevarebutik - eller noget helt andet.
Annonce- Lige nu afsøger vi mulighederne for alternativ anvendelse til den hidtidige butik, herunder vores stillingtagen til det fremtidige ejerskab til ejendommen. Vi håber på en snarlig afklaring, siger kommunikationschef hos KFI, Mette Gylling Petersen.
AnnonceKFI arbejder altså på flere muligheder, men helt konkret hvad, kan Mette Gylling Pedersen ikke løfte sløret for endnu.
Hvad er KFI?
- KFI arbejder for at styrke de selvstændige købmænds position i Danmark og stiller lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for købmændene.
- I størstedelen af ejendommene er der mindst ét lejemål med en dagligvareforretning, og KFI er i alt udlejer til ca. 150 dagligvarebutikker, heraf godt 100 selvstændige købmænd.
- KFI er den største uafhængige udlejer til dansk dagligvarehandel.
