Aarhus vokser, og det samme gør Lidl.
Sådan indleder den tyskejede discountkæde Lidl en pressemeddelelse, der fortæller om åbningen af en ny butik på Vestergaardsvej i Aarhus-bydelen Viby.
Den bliver Lidls tiende butik i Aarhus, hvor den internationale kæde også har sit danske hovedkontor.
Med åbningen i Viby J når Lidl op på 170 danske butikker. Målsætningen er 200 "plus"-butikker, hvor plusset ikke er nærmere defineret. Ekspansionen foregår i et hårdt kapløb med konkurrenterne om de bedste placeringer.