Coop vil med en ny strategi styrke sin position som ansvarlig dagligvareaktør og accelerere den grønne omstilling frem mod 2030.
Strategien, der har fået titlen ”Sammen om din & min bæredygtige fremtid”, adresserer centrale samfundsudfordringer som klima, sundhed og arbejdsmarkedstilknytning. Den fokuserer blandt andet på at øge salget af frugt og grønt, reducere madspild og CO2-udledning samt styrke sociale indsatser.